Myter og fakta om fedme

Myten: “Fedme handler kun om kalorier”

Det kan lyde enkelt: spis mindre, bevæg dig mere, så løser det hele sig. Men fedme er langt mere kompleks end som så. Kroppen styres af hjernen, hormoner og genetik, og disse faktorer påvirker, hvordan vi regulerer sult, mæthed og energiforbrug.

Når kalorieindtaget reduceres, reagerer kroppen ofte ved på forskellige måder at sænke energiforbruget og øge sulten. Det skyldes, at kroppen forsøger at fastholde sin tidligere vægt og biologisk kompenserer for at modvirke vægttab.

• Når kroppen bliver mindre, har den også brug for mindre energi, hvilket betyder, at energiindtaget ofte skal reduceres yderligere.
• Kroppen sparer energi ved at reducere spontane bevægelser, såkaldt NEAT (Non-Exercise Activity Thermogenesis) – bevægelser som at gestikulere, gå rundt eller vippe med fødderne. Et lavere energiindtag fører ofte til træthed, som igen ubevidst kan reducere den fysiske aktivitet.
• Kroppen kan også sænke energiforbruget ved at reducere varmeproduktionen.
• Sulten øges ofte markant og ubevidst, hvilket bidrager til gradvist større portioner og en stærkere trang til energitæt mad.

“Fedme er ikke en rigtig kronisk sygdom”

Fedme er i dag internationalt anerkendt som en kronisk og kompleks sygdom. Det betyder, at tilstanden ikke kun handler om vægt, men om helbred. Kompleksiteten indebærer, at sygdommen påvirkes af en kombination af genetik, hormoner, livsstil og miljø. Den kan ikke forklares udelukkende af livsstilsvalg.

At definere fedme som en sygdom handler derfor ikke om at “medikalisere” vægt, men om at forstå, at tilstanden påvirker flere organsystemer og kan føre til betydelige medicinske konsekvenser. Overvægt og fedme øger risikoen for en række følgesygdomme, herunder type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdom, søvnapnø, ikke-alkoholisk fedtlever (NAFLD), slidgigt, hormonforstyrrelser, nedsat fertilitet og visse kræftformer. Tilstanden kan også påvirke psykisk trivsel og livskvalitet.

Når svær overvægt og fedme betragtes som kroniske sygdomme, kræver det den rette form for støtte: struktureret opfølgning, individualiseret behandling og langsigtede, evidensbaserede indsatser. Det betyder også, at fokus flyttes fra skyld og forsimplede råd til et medicinsk perspektiv, hvor patienter mødes med samme respekt og omsorg som ved andre kroniske sygdomme.

På samme måde som man ikke ville bede en person med astma om bare at “trække vejret bedre” eller en person med forhøjet blodtryk om at “tænke positivt”, bør fedme behandles med professionel sundhedspleje og samme alvor som andre kroniske tilstande.

“Der kræves et stort vægttab for at få effekt på helbredet”

Det er let at tro, at kun store vægtændringer betyder noget, men forskningen viser noget andet. Selv små ændringer – allerede ved et vægttab på 5–10 % af kropsvægten – kan give tydelige helbredsmæssige fordele såsom bedre blodsukkerkontrol, forbedrede triglyceridværdier og lavere blodtryk.

Yderligere vægttab kan give endnu flere fordele, herunder forbedret blodsukker, blodtryk og blodfedtstoffer, mindre fedtophobning i leveren og nedsat risiko for type 2-diabetes. Mange oplever også bedre søvn, mere energi og mindre belastning af leddene.

Det vigtigste er ikke at nå en “perfekt” vægt, men at give kroppen bedre forudsætninger for at trives – og det kan begynde længe før vægten viser store ændringer.

“Hvis du bare er fysisk aktiv, får du ikke fedme”

Det er let at forestille sig, at fysisk aktivitet alene kan forebygge eller behandle fedme, men kroppens biologi er ikke så enkel.

Fysisk aktivitet er en af de vigtigste indsatser for den generelle sundhed. Den styrker hjerte-kar-systemet, bevarer eller øger muskelmassen og har en tydelig positiv effekt på psykisk trivsel. Når det gælder kropsvægt, spiller motion dog en mindre rolle, end mange tror.

Forskning viser, at motion i sig selv sjældent fører til et markant vægttab. Det skyldes blandt andet kroppens biologiske kompensation: ved øget træningsmængde kan energiforbruget i hvile falde, appetitten stige, eller den spontane hverdagsbevægelse reduceres som kompensation for den øgede indsats. Disse mekanismer begrænser det samlede energiforbrug og gør, at effekten på kropsvægten ofte bliver mindre end forventet.

Det betyder ikke, at træning er uden værdi i behandlingen af fedme. Tværtimod forklarer det, hvorfor mange ikke taber sig trods regelmæssig motion, og hvorfor fysisk aktivitet bør ses som en del af en bredere behandlingsstrategi.

Træning har dog en beskyttende effekt mod vægtøgning. Personer, der er fysisk aktive, har lettere ved at holde en stabil vægt over tid.

Det er vigtigt at huske, at træning har enorme sundhedsmæssige fordele uanset vægt. Regelmæssig bevægelse reducerer risikoen for hjerte-kar-sygdom, type 2-diabetes, psykisk mistrivsel og funktionsnedsættelse – også hos personer, der lever med fedme. Træning bør derfor betragtes som en central og langsigtet investering i sundhed – uanset vægtniveau.

“Overvægt og fedme handler kun om manglende viljestyrke”

Forestilling om, at fedme skyldes manglende viljestyrke, er en dybt rodfæstet myte – og den stemmer ikke overens med moderne medicinsk viden. Forskningen viser, at fedme er en kronisk, biologisk reguleret sygdom, hvor hjernen, hormonsystemet og genetiske faktorer spiller en central rolle. Det handler altså ikke om blot at “tage sig sammen”, men om komplekse fysiologiske processer, der i høj grad påvirker kropsvægten.

Genetiske faktorer kan påvirke, hvordan kroppens systemer for appetit, energiomsætning og fedtlagring fungerer. Hos nogle personer er disse reguleringsmekanismer ændrede, hvilket gør, at kroppen har tendens til at “forsvare” en højere vægt. Ud over genetik spiller også stress, søvnmangel, visse lægemidler, hormonelle forandringer og det omgivende miljø en rolle. Også forhold under graviditet og tidlig barndom kan påvirke den langsigtede risiko for fedme, blandt andet gennem hormonelle påvirkninger eller tidlige kost- og livsstilsvaner.

Det betyder ikke, at livsstil er uden betydning, men det forklarer, hvorfor viljestyrke alene ikke kan overvinde biologiske mekanismer. At betragte fedme som et individuelt “valg” er derfor både misvisende og skadeligt. Et sådant syn kan øge skyld og stigma og dermed forværre både behandling og trivsel. Fedme skal – ligesom andre kroniske sygdomme – mødes med forståelse, evidensbaseret behandling og langsigtet støtte.

“Medicinsk behandling er snyd”

Denne myte bygger ofte på en misforståelse af, hvad lægemidler mod fedme faktisk gør. I virkeligheden handler behandlingen ikke om at “erstatte livsstilsændringer”, men om at skabe bedre forudsætninger for mere bevidste madvalg, som kan føre til lavere energiindtag og dermed vægttab. Nye lægemidler påvirker signalerne mellem tarmen og hjernen, så sult og mæthed fungerer mere som hos personer uden fedme.

Det er ikke en genvej. Det er ikke snyd. Det er videnskab. I flere store kliniske studier har man set, at disse lægemidler kan give et vedvarende vægttab på 15–20 % af kropsvægten og forbedre flere helbredsparametre som blodtryk, blodsukker og kolesterol. Mange beskriver også en ny frihed i hverdagen med mindre fokus på mad, bedre søvn og mere energi.

Medicinsk behandling fungerer bedst som en del af et helhedsorienteret forløb med støtte til livsstilsvaner, motion og mental sundhed. Det handler om at give kroppen den hjælp, den har brug for, for at fungere optimalt.

Fedme – øget risiko for andre sygdomme

Overvægt og fedme er et stort globalt folkesundhedsproblem. Ifølge WHO lever stadig flere mennesker med overvægt eller fedme, hvilket øger risikoen for sygdomme som type 2-diabetes, forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdomme. Derfor er det vigtigt at forstå årsager, målemetoder og behandlingsmuligheder.

Definition og måling

Fedme defineres ved body mass index (BMI). Et BMI på 30 eller derover klassificeres som fedme, og 25–29,9 som overvægt. BMI giver dog ikke det fulde billede, da det ikke skelner mellem muskelmasse og fedt og heller ikke tager højde for, hvor fedtet er placeret i kroppen – noget der kan være afgørende for helbredsrisikoen.

Derfor kan andre mål som taljemål og kropssammensætning være nyttige for at få en mere dækkende vurdering af helbredet.

Medicinsk behandling af fedme

Medicinsk behandling kan være et effektivt supplement til livsstilsændringer for personer, der lever med fedme. Moderne vægttabslægemidler hjælper kroppen med at regulere sult og mæthed ved at forstærke de naturlige hormonsignaler, der styrer appetitten. De gør, at man hurtigere føler sig mæt, oplever mindre trang og får et mere stabilt blodsukker, hvilket samlet gør det lettere at reducere energiindtaget på en bæredygtig måde.

Disse lægemidler skal altid kombineres med støtte til ændrede vaner og følges op af sundhedsvæsenet for at opnå de bedste resultater. I Europa findes flere godkendte lægemidler, som kan ordineres ved behov, særligt til personer med BMI ≥ 30 eller BMI ≥ 27 (overvægt) i kombination med mindst én vægtrelateret følgesygdom (fx forhøjet blodtryk, forhøjede blodfedtstoffer, obstruktiv søvnapnø, hjerte-kar-sygdom, prædiabetes eller type 2-diabetes).

Støtte og samtale

Støtte fra læge, diætist, psykolog eller grupper kan gøre det lettere at gennemføre forandringer for personer med overvægt eller fedme. At dele erfaringer og få hjælp til motivation er vigtigt for varige ændringer.

Forebyggende livsstil

Forebyggelse af overvægt og fedme handler om en balanceret kost, fysisk aktivitet og bevidsthed om faktorer som genetik og livssituation. Tidlig støtte og gradvise ændringer kan i høj grad reducere risikoen for fedme og relaterede sygdomme.

‍

Ansvarsfraskrivelse: Denne artikel er blevet oversat ved hjælp af kunstig intelligens. Den originale engelske version er masteren. I tvivlstilfælde har den engelske ordlyd forrang.