Blodtryk – en guide til normale niveauer, forhøjet og lavt blodtryk

Blodtryk – hvad er det egentlig?

‍Blodtryk er den kraft, der opstår, når blodet pumpes fra hjertet ud i kroppens blodkar. Det er en vital funktion, fordi det sikrer, at ilt og næringsstoffer kan nå alle organer og væv.

Hvad påvirker blodtrykket?

‍Blodtrykket påvirkes af mange faktorer, både fysiske og livsstilsrelaterede. Det stiger ofte med alderen, fordi blodkarrene bliver stivere, og arvelighed kan gøre nogle mere tilbøjelige til at få forhøjet blodtryk. Køn og hormonniveauer spiller også en rolle — for eksempel har mænd ofte højere blodtryk i yngre år, mens kvinder oftere udvikler forhøjet blodtryk efter overgangsalderen.

Nyrernes funktion er også vigtig, da de hjælper med at regulere blodtrykket ved at styre kroppens væskebalance.

Livsstilen betyder meget

‍Livsstilen har stor betydning for blodtrykket. En kost med højt indhold af salt, sukker og fedt, et højt alkoholindtag, rygning og manglende fysisk aktivitet kan alle bidrage til stigende blodtryk.

Overvægt, langvarig stress og dårlig søvn har også negative effekter. Blodtrykket kan desuden variere midlertidigt i løbet af dagen afhængigt af fysisk aktivitet, følelser, koffeinindtag, graviditet eller brug af visse typer medicin, såsom p-piller.

Hvordan måles blodtryk?

‍Blodtrykket måles i millimeter kviksølv (mmHg). Det angives med to tal: det systoliske tryk (det øverste tal) over det diastoliske tryk (det nederste tal), for eksempel 120/70 mmHg. I daglig tale siger man “120 over 70”.

Det systoliske tryk viser, hvor højt trykket er, når hjertet trækker sig sammen og pumper blod ud i kroppen, mens det diastoliske tryk viser trykket, når hjertet hviler mellem slagene og fyldes med nyt blod.

Sådan sikrer du en præcis måling

‍Den eneste måde at kende dit blodtryk med sikkerhed på er at måle det — for eksempel på et sundhedscenter, på nogle apoteker eller derhjemme.

For at få det mest pålidelige resultat bør blodtrykket måles efter en kort hvileperiode. Undgå kaffe, nikotin og fysisk anstrengelse før målingen. Sid eller lig behageligt med armen i hjerteniveau. Det er også en god idé at tage flere målinger på forskellige tidspunkter for at få et mere præcist billede.

Naturlige variationer – og lavt blodtryk

‍Blodtrykket styres af nervesystemet og hormoner og svinger naturligt i løbet af dagen. Det stiger under anstrengelse og falder i hvile.

Lavt blodtryk (hypotension) er som regel harmløst, men det kan blive problematisk, hvis det giver symptomer som svimmelhed eller træthed, eller hvis det skyldes en underliggende sygdom. Hvis symptomerne påvirker hverdagen, bør du søge lægehjælp.

Forhøjet blodtryk – hvad skyldes det?

‍Forhøjet blodtryk, eller hypertension, defineres som gentagne målinger over 140/90 mmHg. Forhøjet blodtryk kan have mange årsager — hos de fleste er det en kombination af flere faktorer.

Almindelige årsager omfatter overvægt eller fedme, stress, usunde spisevaner rige på fedt og sukker samt højt alkoholforbrug. Miljøfaktorer som støj samt arvelighed kan også påvirke blodtrykket. Forhøjet blodtryk kan også udvikles under graviditet, for eksempel som følge af præeklampsi.

Forekomsten varierer med alderen. Blandt yngre og midaldrende voksne er det mere almindeligt hos mænd, mens det blandt ældre er en smule mere almindeligt hos kvinder.

Stigende blodtryk med alderen

‍Blodtrykket stiger naturligt med alderen, især det systoliske tryk. Hos nogle skyldes forhøjet blodtryk en underliggende sygdom, hvilket er mere almindeligt hos unge med meget høje værdier. Årsager kan være nyresygdom, hormonelle ubalancer eller bivirkninger fra medicin som p-piller. Graviditetskomplikationer og tilstande, der giver overproduktion af bestemte hormoner, kan også bidrage.

En af verdens mest udbredte sygdomme

‍Forhøjet blodtryk er meget almindeligt på verdensplan. Mange har forhøjede værdier og har ofte brug for medicin eller støtte til livsstilsændringer for at håndtere det. Fordi forhøjet blodtryk sjældent giver tydelige symptomer, kaldes det nogle gange “den tavse dræber”.

Ved meget højt blodtryk kan der opstå kraftige hovedpiner og åndedrætsbesvær — en alvorlig, men sjælden tilstand.

Hvorfor bør forhøjet blodtryk undgås?

‍Et normalt blodtryk er afgørende for, at kroppen fungerer korrekt. Forhøjet blodtryk øger risikoen for flere sygdomme, såsom slagtilfælde, hjerteanfald, hjertesvigt, nyresygdom og demens.

Hvornår skal du søge lægehjælp?

‍Hvis du er bekymret for dit blodtryk, kan du måle det for at se, hvordan det ligger. Hvis dine målinger gentagne gange ligger over 140/90 mmHg, bør du kontakte en sundhedsprofessionel.

Hvis blodtrykket er meget højt — 180/110 mmHg eller mere — og du føler dig utilpas, har hovedpine eller andre symptomer, bør du søge akut lægehjælp. Det samme gælder, hvis du er gravid og gentagne gange har værdier på 140/90 mmHg eller derover.

Hvad kan du selv gøre?

‍Hvis dit blodtryk er let forhøjet, kan livsstilsændringer ofte hjælpe med at sænke det. Ændringerne sænker måske ikke blodtrykket med det samme, men de reducerer risikoen for hjerte-karsygdomme og forbedrer helbredet på lang sigt.

Regelmæssig fysisk aktivitet

‍Fysisk aktivitet har en tydelig blodtrykssænkende effekt. Al bevægelse tæller: gåture, cykling, havearbejde eller anden hverdagsaktivitet. Det er godt at bevæge sig hver dag.

Stop med at ryge og reducer alkoholindtaget

‍Tobak og alkohol har negative effekter på blodtrykket. At stoppe med at ryge og drikke mindre alkohol kan give tydelige forbedringer — både for blodtrykket og den generelle sundhed.

Spis sundt og reducer salt

‍En varieret og næringsrig kost med masser af frugt, grøntsager, magre proteiner og fuldkorn er godt for blodtrykket. At reducere saltindtaget er også vigtigt, især hvis du har forhøjet blodtryk.

Tab dig, hvis det er nødvendigt

‍Hvis du har en usund vægt, kan vægttab hjælpe med at sænke blodtrykket og reducere risikoen for hjerte-karsygdomme. Selv et lille vægttab kan gøre en stor forskel — ikke kun for blodtrykket, men også for blodlipider og blodsukker.

Håndtér stress og få nok søvn

‍Stress og søvnmangel kan øge blodtrykket. Prøv at finde måder at slappe af på, for eksempel gennem fysisk aktivitet, mindfulness eller andre afslapningsteknikker. Regelmæssig og god søvn er også vigtig for restitutionen.

Du behøver ikke lave drastiske livsstilsændringer for at forbedre blodtrykket og reducere risikoen for komplikationer — små ændringer i hverdagen kan gøre en stor forskel over tid.

Behandling med medicin

‍Nogle gange er livsstilsændringer ikke nok, og medicin kan være nødvendig for at sænke blodtrykket. Der findes flere typer lægemidler, og ofte kombineres to eller flere for at nå målværdierne. Valget af behandling afhænger også af alder, diabetes, arvelighed, blodlipider, rygning og eventuelle tidligere hjerte-karsygdomme.

Sammenfatning

‍Blodtryk er det tryk, der opstår, når hjertet pumper blod gennem kroppen, og det er en vigtig indikator for hjerte- og karsundhed. Et normalt blodtryk er afgørende, mens både for høje og for lave værdier kan påvirke helbredet negativt. Forhøjet blodtryk, eller hypertension, er særligt almindeligt og øger risikoen for sygdomme som slagtilfælde, hjerteanfald og hjertesvigt.

Blodtrykket påvirkes af alder, arvelighed, hormoner, nyrefunktion og livsstil. Det måles i mmHg og angives med et systolisk og et diastolisk tal. En værdi på 120/80 mmHg betragtes som normal, mens gentagne målinger over 140/90 mmHg betragtes som forhøjede.

Livsstilsændringer som regelmæssig fysisk aktivitet, sund kost, mindre salt, rygestop, lavere alkoholindtag og stresshåndtering kan alle hjælpe med at forbedre blodtrykket. Hvis livsstilsændringer ikke er nok, kan medicin være nødvendigt.

‍