Body mass index (BMI), kropsmål og kropssammensætning – hvorfor Yazen anvender flere målemetoder

1. Hvordan Yazen bruger BMI i en sundhedsvurdering

‍BMI fungerer som en indledende del af sundhedsvurderingen ved at give en overordnet indikation af vægtstatus og potentielle helbredsrisici. Samtidig har målet begrænsninger og afspejler ikke den fulde individuelle helbredssituation. Hos Yazen anvendes BMI derfor som et screeningsværktøj og suppleres med yderligere kliniske data såsom blodprøver, taljemål og andre relevante kropsmålinger. Det muliggør en mere nuanceret medicinsk vurdering og udviklingen af en individualiseret behandlingsplan.

2. Analyse af kropsmålinger

‍Hvordan fedt fordeles i kroppen, spiller en stor rolle for helbredet. Fedt, der lagres dybt i maven omkring organerne – såkaldt visceralt bugfedt – er forbundet med insulinresistens, inflammation og hormonelle forandringer, der påvirker stofskiftet. Dette øger risikoen for metaboliske sygdomme som type 2-diabetes, fedtlever og hjerte-kar-sygdomme.

Når kropsmålinger kombineres med BMI, fremkommer et mere nuanceret billede af helbredet. Ved at følge mål som talje, hofter, højde og hals kan man beregne proportioner og forhold, hvilket gør det muligt at:

• estimere og følge kropsfedtprocent
• vurdere fedtfordeling og metabolisk risiko
• tilpasse behandlingsstrategier ud fra individuelle målinger og risikoprofil

3. Kropssammensætning via bioelektrisk impedansanalyse (BIA)

‍I samarbejde med Withings tilbyder Yazen mulighed for at bestille en bioimpedansvægt, som kan forbindes til Yazen-appen. Ud over kropsvægt kan vægten give information om kropssammensætning, såsom fedtmasse, muskelmasse og visceralt fedt. Målingerne synkroniseres med Yazen-appen, så ændringer i vægt, fedtprocent og muskelmasse kan følges over tid. Oplysningerne deles også med behandlingsteamet. Det muliggør langvarig opfølgning på kropssammensætningen og gør det lettere at justere livsstilsindsatser for at opnå en sund balance mellem muskelmasse og fedtmasse.

Hvordan BMI fungerer

BMI (Body Mass Index) er et mål, der viser forholdet mellem din vægt og højde. Det kan give en indledende indikation af helbredsrisici og hjælpe dig med at forstå, hvordan forskellige faktorer påvirker dit velbefindende. Du kan beregne dit BMI ved hjælp af en simpel formel eller digitale værktøjer, såsom Yazens BMI-beregner.

På befolkningsniveau har BMI vist en stærk sammenhæng med øget risiko for sygdomme som hjerte-kar-sygdom, type 2-diabetes, forhøjet blodtryk og visse kræftformer. For den enkelte patient giver BMI dog ikke et entydigt billede af, hvordan overskydende kropsfedt påvirker helbredet. Personer med samme BMI kan derfor have meget forskellige risikoprofiler: nogle kan have følgesygdomme og vægtrelaterede lidelser, mens andre ikke har.

Personer med samme BMI kan også adskille sig i mængden og fordelingen af kropsfedt, hvilket påvirker helbredsudfald på forskellig vis. På grund af fedmens komplekse og heterogene natur er der derfor behov for yderligere klinisk vurdering for at fastslå, i hvilken grad overskydende kropsfedt påvirker den enkeltes helbred.

BMI-kategorier – forstå dit resultat

Når du beregner dit BMI, placeres resultatet i en bestemt kategori. Din BMI-kategori giver information om potentielle helbredsrisici og kan bruges som vejledning til at forstå din nuværende helbredstilstand. Hver kategori er forbundet med forskellige niveauer af sundhedsrisiko.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at BMI er udviklet på baggrund af vestlige befolkninger og ikke passer lige godt til alle befolkningsgrupper. Forskning viser for eksempel, at personer med asiatisk baggrund kan have øget metabolisk risiko ved lavere BMI-niveauer (fx BMI ≥ 23 = øget risiko, BMI ≥ 27,5 = høj risiko). Derudover kan BMI undervurdere risiko hos ældre, da muskelmassen ofte falder med alderen.

Derfor bør BMI altid vurderes sammen med andre faktorer såsom kropsmålinger, øvrige helbredsmarkører, livsstil og hvordan du har det generelt. Formålet med at fortolke BMI er at give en indledende indikation af den overordnede helbredstilstand. Resultatet kan bruges som grundlag for at vurdere behovet for yderligere medicinsk udredning eller livsstilsstøtte og som vejledning i arbejdet mod en sund vægt. På den måde kan BMI bidrage til at fremme langsigtet sundhed og trivsel.

Undervægt – BMI under 18,5

‍Et lavt BMI indikerer ofte, at kroppen kan mangle tilstrækkelig ernæring, og at der er øget risiko for helbredsproblemer relateret til undervægt. Det kan være et tegn på, at kroppen ikke får nok energi eller næringsstoffer, hvilket kan påvirke energiniveau, immunforsvar og muskelmasse.

Normalvægt – BMI 18,5–24,9

‍Denne kategori indikerer en sund vægt, hvor risikoen for vægtrelaterede sygdomme generelt er lavest. Fokus er på at opretholde stabile vaner, der understøtter langsigtet sundhed: regelmæssig fysisk aktivitet, en sund og varieret kost samt tilstrækkelig restitution.

Overvægt – BMI 25–29,9

‍I dette interval kan risikoen for fremtidige helbredsproblemer stige en smule, især fra et BMI omkring 27 og opefter. Mange i denne kategori har det godt, men kan have gavn af at se på deres vaner for at reducere risikoen for fx type 2-diabetes og forhøjede blodlipider. Ubehandlet overvægt kan også udvikle sig til fedme, hvilket yderligere øger sygdomsrisikoen.
Små ændringer kan gøre en stor forskel. Ofte er justeringer af kost, fysisk aktivitet og daglige rutiner tilstrækkelige – gerne med støtte fra sundhedspersonale ved behov.

Fedme grad 1 – BMI 30–34,9

‍Et BMI over 30 klassificeres som fedme og er forbundet med øget risiko for flere fedmerelaterede tilstande, såsom forhøjede blodlipider, og kan påvirke energiniveau, blodtryk og blodsukkerregulering. Mange oplever, at et struktureret program fungerer bedst i behandlingen af fedme, med vejledning fra sundhedsprofessionelle og støtte tilpasset individuelle behov. Medicinsk vægttabsbehandling kan være en mulighed for nogle og bør følges regelmæssigt af en læge.

Fedme grad 2–3 – BMI ≥ 35

‍Ved højere BMI-niveauer – især over 35, klassificeret som svær fedme – øges risikoen for fedmerelaterede sygdomme yderligere, herunder forhøjede blodlipider, type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom. I nogle tilfælde kan mere omfattende støtte være nødvendig, såsom bariatrisk kirurgi, hvis andre behandlingsmetoder ikke giver tilstrækkelige resultater.

Kropsmålinger

Fordelingen af kropsfedt er afgørende for helbredet. Når mere fedt ophobes dybt i maven omkring organerne, øges risikoen for flere sygdomme. Dette viscerale bugfedt er forbundet med insulinresistens, inflammation og hormonelle forandringer, der regulerer stofskiftet. Samlet set kan disse faktorer føre til metaboliske sygdomme som type 2-diabetes, fedtlever og hjerte-kar-sygdomme.

Forskning viser, at flere kropsmål og forhold ofte forudsiger sygdomsrisiko og for tidlig død bedre end BMI alene. For eksempel er en større taljeomkreds eller et højt talje-højde-forhold stærkt forbundet med øget risiko for type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdom og andre metaboliske lidelser.

Kropssammensætning via BIA

Bioelektrisk impedansanalyse (BIA) måler, hvor let en elektrisk strøm passerer gennem kroppen via elektroder på huden. Da forskellige væv leder elektricitet forskelligt, kan metoden estimere kropssammensætning såsom fedtmasse og muskelmasse.

En sund kropssammensætning indebærer en balance mellem muskelmasse og fedtmasse samt, hvor fedtet er lagret i kroppen. Dette er særligt vigtigt, fordi overskydende kropsfedt – især visceralt bugfedt – øger risikoen for type 2-diabetes, forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdomme. Samtidig er optimal muskelmasse afgørende for kroppens funktion, opretholdelse af stofskiftet og reduktion af skadesrisiko.

Under vægttab tabes der som regel både fedt- og muskelmasse. Da muskelmasse spiller en central rolle for både helbred og langsigtet vægtstabilitet, er det vigtigt at minimere muskeltabet. Regelmæssig styrketræning kombineret med et tilstrækkeligt proteinindtag er nøglefaktorer for at reducere muskeltab under vægttab.

Ved at måle kropssammensætning får du et klarere billede af, hvad der sker i din krop under livsstilsændringer. Det hjælper dig også med at sætte passende mål – uanset om du ønsker vægttab, øget muskelmasse eller forbedret helbred på andre måder. Vægt og kropssammensætning kan variere fra dag til dag på grund af faktorer som fysisk aktivitet og kostindtag, og derfor er tendenser over gentagne målinger mere informative end enkeltmålinger. For at opnå sammenlignelige resultater er det vigtigt at veje sig under lignende forhold hver gang.

Regelmæssige målinger og tydelig opfølgning på resultaterne kan hjælpe med at bevare motivation og fokus gennem hele sundhedsrejsen. Ved løbende at evaluere, hvordan kost- og træningsplanen påvirker din vægt, fedtprocent og muskelmasse, kan du lettere justere behandlingen i den ønskede retning.

En langsigtet sundhedsrejse

BMI er kun et udgangspunkt. Det vigtigste er, hvad du har brug for for at have det godt og styrke dit langsigtede helbred og din vægt. For nogle kan målet være at fastholde en ny vægt, mens andre sigter mod vægttab for at opnå en sund vægt og forbedre trivsel på en bæredygtig måde.

Dit helbred er unikt, og forskellige livssituationer kræver forskellige løsninger. Strategier til at opnå og fastholde en sund vægt varierer afhængigt af alder, livsstil og individuelle forudsætninger. Derfor arbejder Yazen med at tilpasse behandlingen specifikt til dig.

Den langsigtede strategi for at fastholde sunde vaner er lige så vigtig som den indledende vægtændring. Gennem vores professionelle team får du støtte til at udvikle bæredygtige metoder, der passer til din livssituation. Mennesker i forskellige aldre og med forskellige behov kræver forskellige tilgange, og et godt sundhedsteam tager højde for disse individuelle behov.

Professionel støtte til vægtrelateret sundhed

Du behøver ikke at gå vejen alene. Hos Yazen får du adgang til et team af sundhedsprofessionelle, der hjælper dig med at finde strategier, som fungerer i din hverdag – både via vores digitale platform og gennem personlig kontakt. Du kan også få støtte fra forskellige specialister. Dit Yazen-team består af:

• Læger, som vurderer helbredsrisici og hjælper med at identificere relevante behandlingsmuligheder
• Diætister, som støtter dig med personlig kostvejledning
• Personlige trænere, som hjælper med at tilpasse fysisk aktivitet for at forbedre dit helbred
• Psykologer, som støtter dig i tanker og følelser relateret til kropsopfattelse, vægt og mad
• YazenCoach, din primære kontaktperson, som støtter dig gennem hele behandlingen og guider dig videre til den rette ekspert inden for ernæring, mental sundhed eller fysisk aktivitet, når der er behov

Hos Yazen kombinerer vi evidensbaserede metoder med omsorg og personlig støtte – for at hjælpe dig med at styrke dit helbred på dine egne præmisser.

‍