Kvinder, vægt og velbefindende: Forstå hele billedet
Sammenhængen mellem vægt og sundhed
Millioner af kvinder verden over lever med overvægt eller svær overvægt, hvilket øger risikoen for flere forskellige livsstilsrelaterede helbredstilstande. For kvinder, specielt i overgangsalderen, er fedt i maveregionen (visceralt fedt) forbundet med større helbredsmæssige risici, f.eks. hjertesygdom, højt blodtryk, type 2 diabetes og hormonrelateret kræft som postmenopausal brystkræft og tarmkræft.
Men vægt drejer sig ikke kun om fysisk sundhed – det påvirker også den mentale sundhed. Forskning viser, at der er en stærk sammenhæng mellem svær overvægt og psykisk traume påvirket af biologiske, sociale og emotionelle faktorer. Mange kvinder oplever nedtrykt sindsstemning, angst og social isolation på grund af vægtrelateret stigma. Derfor skal vægtkontrol baseres på en holistisk tilgang – ud fra en erkendelse af, at sind og krop er tæt forbundet.

Hvad er en sund vægt?
En sund vægt defineres ikke ud fra udseende eller kulturelle idealer – det er den vægt, hvor du føler dig fysisk stærk og følelsesmæssigt afbalanceret og har mindre risiko for kronisk sygdom. I henhold til Verdenssundhedsorganisationen kan ca. 40 % af alle kræfttilfælde forebygges med sunde livsstilsvaner, og svær overvægt er en kendt risikofaktor for mange alvorlige lidelser.
I stedet for at jage efter en urealistisk “idealvægt” opfordres kvinder til at sigte mod en vægt, der understøtter deres langsigtede velbefindende. Det drejer sig ikke bare om et tal på vægten – det drejer sig om at finde en sund balance, der kan opretholdes.

Forstå kropssammensætning og stofskifte
Sundhed defineres ikke af vægt alene. Det, din krop består af – muskler, fedt, knogler og vand – spiller en afgørende rolle for den generelle sundhed. Her er nogle almindelig anvendte målinger:
- BMI (kropsmasseindeks): BMI er bredt anvendt i forskning og sundhedspleje og måler forholdet mellem vægt og højde. Det skelner imidlertid ikke mellem muskler og fedt eller fedtfordeling. Et sundt BMI ligger på 18,5-24,9, men det skal helst bruges sammen med andre vurderinger.
- Talje/hofte-ratio og taljemål: Disse målinger hjælper med at vurdere, hvor fedtet sidder. For kvinder anses et talje/hofte-forhold på 0,8 eller lavere og et taljemål under 80 cm for at være sunde. Højere værdier tyder på forhøjet risiko, specielt for hjertesygdom og diabetes.
- Talje/højde-forhold: Et forhold over 0,5 er forbundet med højere risiko for stofskifte- og hjertekarsygdomme.
- Fedtprocent: Et sundt område for kvinder er typisk 21-33 %. En intelligent vægt eller kliniske værktøjer som f.eks. bioelektrisk impedans (BIA) eller DXA-scanninger kan hjælpe med at spore ændringer over tid.
- Muskelmasse og stofskifterate: Muskler forbrænder mere energi end fedt – selv i hvile. Opbygning af muskler ved styrketræning kan øge stofskiftet, forbedre energiniveauerne og understøtte opretholdelse af en sund vægt.
- Fedtfordeling: Visceralt fedt, der deponeres omkring de indre organer, er specielt skadeligt og forbundet med øget sygdomsrisiko.

Hormonelle forandringer og vægtøgning
Hormoner spiller en central rolle for vægtregulering, specielt hos kvinder. Almindelige tilstande omfatter:
- PCOS (polycystisk ovariesyndrom): PCOS er ofte forbundet med insulinresistens og kan føre til vægtøgning, specielt i maveregionen.
- Hypothyreose (nedsat stofskifte): En underaktiv skjoldbruskkirtel gør stofskiftet langsommere og kan forårsage beskeden vægtøgning. Medicinsk behandling og livsstilsændringer er vigtige.
- Menopause (overgangsalder): Faldende østrogenniveauer medfører ændringer i fedtfordelingen og kan føre til vægtøgning omkring maven. Kost, motion og i visse tilfælde hormonterapi kan hjælpe med at håndtere disse forandringer.
- Graviditet og perioden efter fødslen: Vægtøgning er normalt under graviditet, men mange kvinder har svært ved at tabe sig bagefter på grund af hormonelle forandringer og øget fedtlagring. Amning kan hjælpe med vægttab, men sund kost og aktivitet er stadig vigtigt.
Hvis du har mistanke om hormonel ubalance, er det vigtigt at konsultere en læge for at få en korrekt diagnose og støtte.

Mental sundhed, emotionel spisning og lægemiddelvirkninger
Mental sundhed og vægt hænger tæt sammen, og emotionel spisning er en almindelig reaktion på stress, sorg eller traume. Hos nogle kan dette udvikle sig til forstyrrede spisemønstre eller en diagnosticeret lidelse som f.eks. tvangsoverspisning, som kan kræve psykologhjælp. Disse adfærdsmønstre har ofte rod i mekanismer til håndtering af følelser og kan i væsentlig grad påvirke vægt og velbefindende.
Visse lægemidler til behandling af psykiske sygdomme, såkaldte psykofarmaka, kan også bidrage til vægtøgning eller gøre det sværere at tabe sig. Man ved, at nogle antidepressive og antipsykotiske lægemidler giver øget appetit, mens andre ændrer stofskiftet eller påvirker kroppens insulinfølsomhed. Derudover kan nogle behandlinger mod angst eller søvnforstyrrelse forårsage træthed med reduceret fysisk aktivitet og øget stillesiddende adfærd til følge.
Derfor er det vigtigt, at tilgangen til vægtkontrol er baseret på empati og fokus på personen som en hel person. Det er afgørende, at mental sundhed indgår som en del af en samlet behandlingsplan – ikke blot med henblik på emotionelt velbefindende, men for at skabe langvarig succes med at opnå og opretholde en sund vægt.
Nye valgmuligheder: Medicinsk vægtregulering
I de seneste år er der fremkommet væsentligt udvidede muligheder for medicinsk behandling mod svær overvægt, der tilbyder fornyet støtte til personer, som har kæmpet for at tabe sig med livsstilsændringer alene. Lægemidler med GLP-1-receptoragonister – såsom semaglutid og liraglutid – kan hjælpe med at regulere appetitten og give en øget følelse af mæthed, hvilket måske kan føre til et mere holdbart vægttab med tiden.
Disse behandlinger kan ofte bruges sikkert sammen med lægemidler for mental sundhed, hvilket gør dem til en anvendelig mulighed for personer, der behandles for flere tilstande. Foruden de fysiske fordele rapporter mange mennesker om forbedret selvværd og humør, efterhånden som de begynder at tabe sig, hvilket yderligere kan reducere det følelsesmæssige pres, der er knyttet til svær overvægt.
Disse lægemidler er virkningsfulde værktøjer, men de er mest effektive, når de bruges i kombination med sunde vaner, følelsesmæssig støtte og vejledning fra et tværfagligt behandlingshold.

Sådan kan du starte i dag

Tilmeld dig på vores websted
Besvar et par hurtige spørgsmål (det tager kun 2 minutter!) for at hjælpe os med at forstå dig og dine mål bedre.
Download Yazen-appen
Din personlige rejse fortsætter i appen.
Download den fra App Store eller Google Play, og log på for at komme i gang med det samme.
Udfyld din sundhedsprofil
Hjælp os med at lære dig bedre at kende
Sammen med en specialuddannet YazenCoach skal du besvare et par spørgsmål mere i appen, så vi kan skræddersy din behandling til dig.
Planlæg din laboratorietest
Et hurtigt tjek for at sikre, at det er det rigtige for dig
For at kontrollere, om behandlingen er egnet til dig, har vi brug for en omfattende laboratorietest. Vi arbejder med akkrediterede partnerlaboratorier i hele Danmark, så du kan booke din test online på et tidspunkt og et sted, der passer dig. Hvis dine resultater viser, at behandlingen ikke er egnet, vil du få refunderet udgiften til testen (849,-).
Mød din læge
Tid til at skræddersy din plan sammen
Hvis dine testresultater bekræfter, at behandlingen er den rigtige for dig, vil du møde din læge, så I kan udarbejde en personlig plan sammen.
Begynd din rejse
Du er klar – lad os tage afsted
Når du er tilfreds med planen, medicinen og de forventede resultater, kan vi begynde.