Medicinsk behandling eller bariatrisk kirurgi: en ny æra i fedmebehandling

Hvad er medicinsk behandling til vægttab?

Medicinsk behandling indebærer, at man anvender receptpligtig medicin til at støtte et vægttab. I dag består disse primært af GLP-1- og GLP-1/GIP-receptoragonister, som påvirker kroppens biologiske regulering af appetit og mæthed.

Lægemidler som semaglutid (Wegovy) og tirzepatid (Mounjaro) efterligner eller forstærker effekten af kroppens egne tarmhormoner, som frigives i forbindelse med et måltid. De virker både perifert, blandt andet ved at forsinke tømningen af mavesækken, og centralt ved at påvirke hjernens appetitregulerende centre. Mange oplever nedsat sult og en mindsket trang til energitæt mad.

For at opnå langsigtede og sikre resultater anbefales behandlingen i kombination med livsstilsændringer, såsom kostændringer og øget fysisk aktivitet. Medicinsk behandling er et vigtigt alternativ for personer med BMI ≥30, eller ≥27 ved tilstedeværelse af mindst én vægtrelateret følgesygdom, især når kirurgi ikke er aktuelt eller ønskeligt.

Hvad indebærer bariatrisk kirurgi? Gastric bypass, gastric sleeve og duodenal switch

Bariatrisk kirurgi, eller fedmekirurgi, er kirurgiske indgreb i mave-tarm-kanalen, som anvendes til at behandle svær overvægt (fedme). Formålet er at mindske energiindtaget og påvirke kroppens hormonelle regulering af appetit, mæthed og metabolisme.

De mest almindelige metoder er gastric bypass og gastric sleeve. Ved gastric bypass skabes en lille mavesækspose, som kobles direkte til tyndtarmen, hvilket både begrænser fødeindtaget og ændrer, hvordan næring optages. Ved gastric sleeve opereres en stor del af mavesækken væk, hvilket mindsker mavesækkens volumen og påvirker sulthormoner som ghrelin.

Ud over den mekaniske effekt fører disse indgreb til betydelige hormonelle ændringer i mave-tarm-kanalen, hvilket ofte mindsker appetitten og kan give en hurtig forbedring af metaboliske sygdomme som type 2-diabetes.

En avanceret metode, som kun anvendes i få tilfælde, er duodenal switch, hvor en større del af tyndtarmen udenomføres. Dette giver ofte et større vægttab, men indebærer også en øget risiko for komplikationer og næringsmangel, hvilket kræver nøje medicinsk opfølgning.

Hvordan fungerer de forskellige behandlingsmuligheder?

Bariatrisk kirurgi virker gennem både anatomiske og hormonelle ændringer i mave-tarm-kanalen, hvilket påvirker fødeindtag, mæthed og energiomsætning. Medicinsk behandling virker i stedet ved at efterligne kroppens egne mæthedshormoner og påvirke appetitreguleringen via injektioner eller tabletter.

Målet for begge metoder er dog ens. Forskning viser, at kroppen ved vægttab aktiverer kompensatoriske mekanismer, såsom øget sult og ændret hormonbalance, som modvirker fortsat vægttab.

Både moderne medicinsk behandling (GLP-1- og GLP-1/GIP-receptoragonister) og bariatrisk kirurgi kan modvirke disse mekanismer ved at påvirke appetitregulering og energibalance. Dette gør det ofte lettere at opnå og opretholde et klinisk betydningsfuldt vægttab.

Effekt på vægttab – hvad siger forskningen?

Forskningen viser, at det gennemsnitlige vægttab med moderne lægemidler i visse tilfælde nærmer sig de resultater, der tidligere primært blev opnået med bariatrisk kirurgi. Men i gennemsnit giver kirurgi stadig et større og mere varigt vægttab.

Udviklingen af nye lægemidler, såsom semaglutid (Wegovy) og tirzepatid (Mounjaro), har ændret behandlingsmulighederne. I store kliniske studier har disse lægemidler vist et gennemsnitligt vægttab på cirka 15–20 procent af kropsvægten.

For visse patienter kan dette muliggøre et klinisk betydningsfuldt og holdbart vægttab med medicinsk behandling i kombination med livsstilsstøtte, uden at kirurgi nødvendigvis behøver at være førstevalget.

Fordele ved medicinsk behandling

Lægemiddelbehandling kræver ingen operation eller restitutionstid forbundet med kirurgi. Dosen kan titreres (justeres) gradvist, og behandlingen kan ved behov pauses eller afsluttes, til forskel fra kirurgiske indgreb som ikke let kan fortrydes. Dog skal behandlingen ofte være langsigtet for at opretholde vægttabet.

Moderne lægemidler har også vist positive effekter på flere kardiometaboliske risikofaktorer, såsom blodsukker, blodtryk og vægt. Behandlingen anbefales normalt i kombination med livsstilsændringer og opfølgning i sundhedsvæsenet.

I visse tilfælde kan medicinsk behandling også anvendes forud for kirurgi for at mindske levervolumen og dermed lette operationen og mindske risici.

Fordele ved bariatrisk kirurgi

Bariatrisk kirurgi fører ofte til et betydeligt og varigt vægttab og kan give en hurtig forbedring, og i visse tilfælde remission af type 2-diabetes – sommetider allerede før et større vægttab har nået at finde sted.

For personer med svær eller ekstrem overvægt, hvor lægemidler eller livsstilsinterventioner ikke har haft tilstrækkelig effekt, kan kirurgi være en vigtig og i visse tilfælde livreddende behandling.

De anatomiske ændringer i mave-tarm-kanalen begrænser mængden af mad, der kan indtages, især i den første tid efter operationen, og bidrager sammen med hormonelle ændringer til mindsket appetit og forbedret metabolisk kontrol. Dette kan lette langsigtede livsstilsændringer.

Risici og bivirkninger man bør kende til

Efter bariatrisk kirurgi har patienten brug for regelmæssig opfølgning og skal tage tilskud af vitaminer og mineraler, såsom vitamin B12, jern, calcium og D-vitamin, da optagelsen af visse næringsstoffer kan påvirkes. Dumpingsyndrom kan opstå efter gastric bypass, hvor maden passerer for hurtigt til tyndtarmen og forårsager symptomer som kvalme, hjertebanken og svedeture. Kirurgiske komplikationer kan inkludere blødning, infektion og lækage.

Medicinsk behandling kan give bivirkninger såsom kvalme, diarré og forstoppelse. Disse er mest almindelige i starten af behandlingen og kan ofte lindres gennem gradvis dosisøgning.

Begge behandlingsformer kan indebære en risiko for tab af muskelmasse i forbindelse med hurtigt vægttab. Det er derfor vigtigt, at behandlingen kombineres med tilstrækkeligt proteinindtag og regelmæssig styrketræning.

Fremtiden for behandling af svær overvægt

Fremtiden for behandling af svær overvægt bevæger sig i stigende grad mod farmakologiske innovationer og mere individualiseret behandling, hvor lægemidler, der påvirker flere hormonelle signalveje, kan få en stadig større rolle.

Moderne lægemidler, såsom semaglutid og tirzepatid, har allerede vist god effekt, også hos patienter, som tidligere har gennemgået bariatrisk kirurgi, og som oplever utilstrækkeligt vægttab eller vægtøgning efter operationen.

Nye generationer af lægemidler, herunder orale alternativer og såkaldte trippelagonister (f.eks. GLP-1/GIP/glukagon), evalueres i kliniske studier og har i tidlige resultater vist potentiale til yderligere forbedret vægttab.

Samtidig forbliver bariatrisk kirurgi den mest effektive behandling for betydeligt og varigt vægttab på gruppeniveau. Fremtidige behandlingsstrategier vil sandsynligvis i højere grad kombinere farmakologiske og kirurgiske metoder, hvor valget af behandling individualiseres ud fra patientens risikoprofil, behandlingsrespons og præferencer.

Ofte stillede spørgsmål om medicinsk behandling og kirurgisk behandling

Hvilken behandling giver det største vægttab – medicinsk behandling eller kirurgi?

Bariatrisk kirurgi er stadig den mest effektive behandling for stort og varigt vægttab på gruppeniveau. Moderne lægemidler som semaglutid og tirzepatid kan dog give et betydeligt vægttab og i visse tilfælde nærme sig kirurgiske resultater, hvilket gør, at medicinsk behandling i dag er et meget vigtigt alternativ eller supplement til kirurgi.

Medicinsk behandling indebærer ikke kirurgi og kan tilpasses eller afsluttes over tid, men har egne bivirkninger og kræver ofte langvarig behandling. Valget af behandling bør derfor baseres på en individuel medicinsk vurdering.

Kan man kombinere behandlingerne?

Ja. I klinisk praksis er det almindeligt at kombinere bariatrisk kirurgi med medicinsk behandling efter behov. Lægemidler som semaglutid eller tirzepatid kan anvendes efter kirurgi, for eksempel ved vægtøgning eller utilstrækkeligt vægttab.

Kombinationen kan også være aktuel forud for kirurgi, hvor medicinsk behandling anvendes til at reducere vægt og leverstørrelse inden operationen.

Behandlingen skal altid ske under medicinsk opfølgning for at sikre korrekt dosering og optimalt behandlingsresultat.

Hvor lang tid tager det at se resultater?

Ved bariatrisk kirurgi sker vægttabet ofte hurtigt, især i de første måneder efter operationen. Derefter flader vægttabet normalt ud, og en vis vægtøgning kan forekomme over tid, selvom mange beholder en betydelig del af deres vægttab på lang sigt.

Ved medicinsk behandling sker vægttabet mere gradvist. Mange patienter begynder at se effekt inden for de første måneder, og vægten fortsætter derefter med at falde gradvist over tid i takt med, at dosen optimeres, og kroppen tilpasser sig behandlingen.

Hvilke risici er der ved behandlingerne?

Bariatrisk kirurgi indebærer risiko for kirurgiske komplikationer, såsom infektion, blødning og lækage, samt langsigtede effekter som dumping-syndrom og næringsmangel, der kræver livslang opfølgning og tilskud af vitaminer og mineraler.

Medicinsk behandling har en anden og mindre invasiv risikoprofil, men kan give bivirkninger, primært fra mave-tarm-kanalen, såsom kvalme, diarré og forstoppelse. Disse er mest almindelige i starten af behandlingen. I sjældne tilfælde kan der også forekomme andre bivirkninger, såsom galdestensgener eller betændelse i bugspytkirtlen.

Valget af behandling bør altid baseres på en individuel medicinsk vurdering, hvor nytten vejes mod risiciene.

Kilder

Wilding JPH et al. (STEP 1 Trial). Once-Weekly Semaglutide in Adults with Overweight or Obesity. The New England Journal of Medicine.
https://www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJMoa2032183

Jastreboff AM et al. (SURMOUNT-1 Trial). Tirzepatide Once Weekly for the Treatment of Obesity. The New England Journal of Medicine.
https://www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJMoa2206038

Sjöström L et al. Effects of Bariatric Surgery on Mortality in Swedish Obese Subjects. The New England Journal of Medicine.
https://www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJMoa066254

Arterburn DE & Courcoulas AP. Bariatric Surgery for Obesity and Metabolic Conditions in Adults.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/25164369/

European Medicines Agency (EMA). Wegovy
https://www.ema.europa.eu/en/medicines/human/EPAR/wegovy

European Medicines Agency (EMA). Mounjaro
https://www.ema.europa.eu/en/medicines/human/EPAR/mounjaro